De fleste af os bliver inviteret til generalforsamling en gang imellem. Mange gange takker man nej og bliver væk med en snert af dårlig samvittighed, fordi man synes “man burde,” men på den anden side ikke orker at bruge en halv dag eller så på noget så relativt kedeligt.
Da Skoleliv i Nepals partnerorganisation Soiya Women’s Independent Organization i år kunne invitere til sin anden generalforsamling i foreningens to-et-halvt-årige historie, var jeg dog rigtig glad for at kunne sige “ja.” Ikke fordi nepalesiske officielle arrangementer plejer at være særlig interessante, men fordi denne generalforsamling er et udtryk for SWOs positive udvikling.
SWO har på under et år fået 80 nye medlemmer, så fra at være 20 kvinder fra Soiya, er de nu 100 kvinder i alt. Det betød først og fremmest, at de nu, havde lejlighed til at invitere alle de nye medlemmer til at vælge repræsentanter til bestyrelsen.
Den gamle bestyrelse blev behørigt hædret. For nu at være helt ærlig, så har de ikke været af den allernemmeste slags, da de har haft rigtig svært ved at skelne mellem personfnidder og bestyrelsesarbejde (“nej, vi kan ikke vælge en ny formand før tid, fordi du er uvenner med hende, I har nu!”). Menuka skal have ros for at inddrage dem i alle væsentlige beslutninger og tålmodigt forklare, hvordan en bestyrelse fungerer.
Asha Musahar stillede som ventet op til formandsposten. Asha var ikke med i den tidligere bestyrelse, men hun er leder af den ene af Soiya’s to “fraktioner,” så vi havde regnet med, at hun ville stille op.
Udover den tidligere formand Sabitri, stillede også denne unge kvinde op som modkandidat. Et godt eksempel på at de nye kvinder i foreningen virkelig gør en positiv forskel og dejligt, at nogen fra starten turde være så aktiv.
Og så var der kampvalg! Da et flertal af SWOs medlemmer ikke kan læse og skrive fik hver kandidat et symbol, som deltagerne så kunne stemme på. Det blev forklaret så grundigt at en deltager smilende sagde “ja ja, vi er med!”
Det er faktisk lige præcist hvad de er, de nye medlemmer “med…”. Dejligt at se dem stemme. Jeg synes, vi på den måde gør vores lille bitte del, til at styrke Nepals flossede demokrati.
Til vores (Menukas og undertegnedes) forbavselse vandt Asha. Det viste sig, at hun som den eneste kandidat havde lavet lobbyarbejde på forhånd. Igen: Jeg ville måske ikke have valgt hende, men fedt at andre kan se, at det er en del af en demokratisk proces.
Alle grupper stillede med to medlemmer til bestyrelsen. Asha blev valgt som formand, næstformandsposten var der også flere kandidater til, den post blev afgjort med nepalesisk konsensus-diskussion, og så var vi ellers hen under aften klar til at se den nye bestyrelse blive taget i ed.
Lang dag! Heldigvis var der kikærter (chana-buja) undervejs. De er jo eksperter i skolemad, de her damer fra Soiya 🙂
