I november 2016 lige efter Tihar og mens risen blev høstet rundt om på markerne holdt Skoleliv i Nepal, Soiya Mahila Swolambi Sanstha facilitatorkursus med Ingelis og Aage Dissing som kursusledere og overfacilitatorer. Den tykke topi-klædte mand til venstre er Ganesh Ghimire øverste leder på Kommunen (Devdaha Municipality).Der var fire kvinder med fra hver af vores 5 fem grupper. Tanken er, at grupperne skal kunne deles i 4 undergrupper med hver sin facilitator. Undergrupperne skal som udgangspunkt mødes en gang om ugen og fokusere på emner som sundhed og praktisk økologi.Facilitatorerne skal ikke lede grupperne, men støtte grupperne i at blive dynamiske fora for udveksling af viden og til opnåelse af fælles mål.De fleste af facilitatorerne kunne læse og skrive, hvilket ikke er så almindeligt i vores grupper. Så der var mere skriftlighed end vi plejer. Vi håber, det giver mulighed for at fastholde de mange emner bedre.Alt foregik på nepali, så der blev oversat ivrigt til Ingelis og Aage.Mina Bhusel, Soiya Mahilas dygtige næstformand og formand for den nye kvindelandbrugsgruppe. Mina er en af de kvinder, som vi tror og håber, kan være en bærende kraft i organisationen fremover.Gruppearbejde var en bærende del af kurset, da en væsentlig del af pointen var at kvinderne skulle lære at dele viden. Det var ikke så let at få gang i en diskussion, men der blev skrevet meget ned.Vi havde besøg af tre projektledere fra den danske forening Trianglens partnerorganisation ASK (Aapasi Sahayog Kendra). De blev blandet med de øvrige deltagere.Kurset havde ikke økologisk jordbrug som primært fokus, men selvfølgelig var vi også ude i haven og være praktiske. Her hældes der aske i en ny kompost. Asken skal ikke for langt ned, for den skal siv igennem resten af komposten og ikke bare ud i jorden under den.Udover komøg blev der lagt masser af frisk grønt i komposten.Så er komposten færdig og klar til at blive dækket til. Den har selvfølgelig også fået et par tagetes som pynt 🙂En anden type kompost til små områder er denne kompostmandala. Når den er færdig er der jord op til toppen af stængerne. I midsten smides grøntaffald, og der dyrkes afgrøder på siderne.Så er komposten færdig og klar til at blive dækket til. Den har selvfølgelig også fået et par tagetes som pynt 🙂Rati Parajuli, vores unge skolehaveprojektleder, fik også nogle gode råd med på vejen fra Ingelis. Rati skal i gang med anden sæson i skolehaven med blandt andet 6. klasse.Jyotsna Tuladhar (tv) i snak med køkken- og haveansatte Sabitri Musahar. Vi håber, at de to kan dele en masse viden omkring økologisk jordbrug. Jyotsna har selv arbejdet som økologisk landmand i 3 år og Sabitri har gennem de sidste to år lært en masse om emnet fra blandt andet Lis Rasmussen (Kiselgården) og fra besøg på Søbogaards økologiske gård i landsbyen Gamcha.Kvinderne blev også sat til at observere skolehaven. Det var de rigtig gode til.Der blev også kikket på sygdomme og skadelige insekter. Der er selvfølgelig rigtig mange skadedyr og sygdomme i Rupandehis varme klima og det er ikke det letteste at komme af med.
Hver eftermiddag blev morgendagens host-team tilbage og planlagde den følgende dag. Emnerne var i høj grad deltagernes egne ønsker indenfor landbrug. Enkelte var fastsat på forhånd, som fx. “en dag i en læringsgruppe,” hvor deltagerne skulle gå i dybden med, hvordan de i praksis vil besøge hinanden og holde møder.Kvinderne blev også sat til at tegne deres egen have, og beskrive hvad de dyrker og hvordan de selv mente, at udnyttelsen kunne forbedres.Mange af kvinderne har ganske lidt jord, men alle vil kunne forbedre deres fødevareselvforsyning. Derved får kvinderne sundere mad (læs: flere grøntsager) og sparer penge på indkøb.Pauser er selvfølgelig også vigtige. Kvinderne var ret vilde med Boogie Vuggie, eller som her, hvor de har fået Ingelis ud og danse i nepalesisk stil.Vi havde lånt et lokale til kurset på Bhawanipur skole. Så der blev også tid til en snak med skoleleder Dinanath Aryal.Farvel og tak for denne gang! Vi synes, kvinderne lærte meget, de blev i hvert fald bedre og bedre til at være host-teams og til at diskutere. Nu skal de bare ud og have gang i grupperne!
Skolemad til Nepal er en lille frivillig forening, som støtter fattige børns uddannelse i det sydlige Nepal. Vores kerneaktivitet er gratis skolefrokost, men vi har også danske praktikanter, vi rejser penge til solceller på skolerne, til videreuddannelse af lærerne og forhåbentlig i fremtiden til at forbedre undervisningen med computere
På foreningens vegne
Anne Mette Nordfalk
Forkvinde
View more posts