Kartofler i komposten og fugle i poser

Om lidt over en måned sidder jeg i flyet på vej mod Kathmandu. Det bliver rigtig dejligt for det føles som om der er gået oceaner af tid, siden jeg stod i Kathmandus støj og snavs-forurenede kaos sidst.

Denne gang bliver det mest projekt “birds in a bag”, designerpuder lavet af dalit-kvinder. Men Skolemad til Nepal har også fået en enkelt dag i kalenderen. Jeg skal gennemgå budget både med Sapna i Kathmandu og med bestyrelsen på Shanti Priya Primary school, interviewe forældre og lærere om, hvordan de synes det går og checke om fremmødet faktisk lader til at forbedres og tage nogle gode billeder af børn og forældre.

Hvis det bliver muligt skal jeg også have sat dem i gang med at lave kompost og dyrke kartofler i den. Min tidligere kollega Jakob har været med til at udgive en fantastisk Farmers handbook med diverse økologiske metoder til intensiv dyrkning på små arealer, så den skal pedellen på Shanti Priya have et par kopier fra, jeg håber at få ham overtalt til at lave kompost og kartofler sammen med børnene, der er jo nok et par stykker som ikke skal være astrofysikere 😉 og som derfor nok kunne bruge lidt ekstra viden om landbrug.

Bogen fortæller også om, hvordan man leder sit spildevand hen til sin grøntsagshave i stedet for bare at lade det risle ned i jorden. Her er det så jeg igen ser et vidst potentiale, når alle ungerne står på række og får vasket hænder ved pumpen, så er der virkelig meget vand, som går til spilde.

Altså: Det er sjældent fattige mennesker har nok affald til kompost, men med 200 unger der spiser hver dag, så er der da basis for en god gang ekstra kartofler og så kan vi jo bruge skolemadpengene på mere frugt og med tiden på endnu en skole.

Ellers har jeg haft rigtig god kontakt til skolen siden sidst og de er stadig glade og positive. I følge Menuka Neupane, den unge lærer, som troligt sender mig mails en gang om ugen, kommer mødrene hver dag og laver mad. De har også netop på opfordring afholdt en sundhedsworkshop med tilhørende forældresbespisning. Jeg skrev og foreslog at de kunne gøre det den sidste dag inden årets store højtid Dashain og så skrev hun tilbage at “undskyld undskyld, men forældrene ville gerne have det et par dage tidligere, så det gjorde vi”. Det var jo bare fint og godt at de retter sig efter forældrene. Jeg skal lige checke hvor mange de var, men de havde fået ris, grøntsager og frugt til alle for cirka 200 kr. (der medfulgte perfekt regnskab).

Menuka har lovet mig billeder, så det vil jeg glæde mig til at se. Det er dejligt at der er opbakning til projektet og det er absolut godt givet ud, når man kan få både sundhedsklinikken og forældrene til at mødes om noget så fornuftigt som mad og børn.

Fundraising

Herudover har jeg bestilt kurve til at samle penge ind til skolemad i. Jeg har bedt Menuka om at bede den dygtige kurvefletter Sabitri om, at sætte to andre kvinder igang, dels unge Sita, hvis datter går i første klasse og som plejer at give mig husly når jeg er i landsbyen og dels Butuli, hvis døtre er begyndt at gå mere i skole og som ser ud som om hun kunne falde om hvert øjeblik (meget tynd meget forhutlet). Når kurvene ikke skal sælges, så gør det ikke så meget, at de ikke er lige så perfekte som Sabitris egne, og så kan de andre få øvet sig lidt. Sabitri er i gang med en ordre til et par Københavnske Fairtradebutikker 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s