Jagten på økopesticider og en ny arbejdsleder

Da Lis og Anne Mette drog mod Nepal i begyndelsen af november, var dagsordnen knivskarp. Vi skulle have styr på kryb og insekter og have øget læringen i læringscenteret i Soiya. Begge dele temmelig ambitiøst men også nødvendigt for at successen i vores økologiske læringscenterprojekt.

På besøg på landbrugskontoret i Kavre

Et af de første steder vi besøgte, var distriktet Kavres landbrugskontor. Her er man nemlig i gang med et projekt, der skal fremstille økologiske pestidicider.

De var dog ikke kommet særlig langt, så udover at det var godt at vide, at den nepalesiske stat også går ind i økologien (på opfordring og økonomi fra FN), så var der ikke så meget at komme efter.

IMG_1856På landbrugskontoret fortalte de os, at den mest successfulde gård i området, som har økologisk drift var Ashapuri. Så der tog vi ud.
Her sagde ejeren noget som udover den smukke udsigt gjorde besøget det hele værd: For at vinde i kampen mod insekter uden brug af kemikalier er man nød til at bruge tildækning af planter. Der er simpelthen ikke nogen økologiske bekæmpelsesmidler, der kan holde insekterne væk, uden at det bliver meget dyrt. Derfor bruger han fiberdug, som beskytter de unge planter, indtil de er store nok til at modstå et insektangreb.

IMG_1892 IMG_1918 IMG_1919 IMG_1928

Fra Soiya Women deltog Menuka, der jo leder Soiya Women. Desuden var Laxmi og Phoolmati Musahar med. Besøget i Kathmandu og Kavre giver dem en masse mulighed for at se økologi blandt andre nepalesere, hvilket vi synes, er rigtig vigtigt. Ellers kunne de let få en følelse af, at økologi kun er noget de der mystiske blege damer kan bruge til noget.

IMG_1931Lis var ikke vanvittigt imponeret over Ashapuri, blandt andet fordi der var enormt meget ukrudt, og produktiviteten ikke var vanvittig høj (halvtomme rækker). Hmm måske er gartnerstolthed noget andet i Nepal?
Lige meget hvad, så betyder det også, at vi og kvinderne i Soiya skal lægge os i selen, så vi kan blive et endnu bedre demonstrationscenter, for det er der brug for.

Økologisk certificering
Efter Ashapuri ræsede vi tilbage til Kathmandu og nåede lige akkurat vores møde med Yam Kumari Shresta, der arbejder med økologisk certificering. Hun orienterede om certificeringsprocessen og sagde desuden noget vældig interessant: Det er ikke efterspørgslen, som er problemet indenfor økologien, det er at sørge for et stabilt udbud. Hmm ja det kan jeg godt se. Fx. havde vi sidste år stiklinger i Soiya, og alle i området kom og købte og synes, det var fedt. I år har vi ikke nok til at sælge, fordi vi har eksperimenteret med nogle nye måder at plante på og det ikke helt har virket. Dog kan man sige: Vi er ikke en produktionsenhed, men et læringscenter, så vi skal jo ikke i første omgang producere kommercielt.

IMG_1936

En anden vigtig person, som var med hele vejen rundt på vores økorundtur var Prabina Shresta. Hun er datter af Shyam Shresta, der tidligere i samarbejde med CARE har lavet den permakultur og økologi-inspirerede “Farmer’s handbook,” som bliver brugt over hele Nepal. Da vi skulle i gang med at finde en arbejdsleder, kontaktede jeg Shyam, men det blev Prabina, som gik i gang med opgaven med at finde en arbejdsleder til os. Evt. hende selv…

IMG_1937

Vi var også en tur på Farmer’s Marked, Kathmandus overklasse og hippie-lørdagsmarked, i centrum. Her mødtes vi blandt andet med Poul Hansen fra Søbogaard, som er en ven af foreningen og stadig dybt engageret i Søbogaard Nepal, der er vores samarbejdspartner på træningsområdet.

Hjælp fra Permakulturen
Vi mødtes også med Chris Evans, der er permakulturekspert og måske kunne hjælpe os med, at finde den der famøse arbejdsleder. Han havde fundet et par interesserede bønder ude i det projekt han arbejder for og med i Surkhet (nordvest for Soiya), men han var ikke sikker. Kunne kun sige, at der måske var et par stykker, der ville møde op til samtale i Soiya mandag.

IMG_1943

Afsted til Soiya
Og så drog vi til Soiya. Deepak Dhungana, der har et års øko-uddannelse fra Kiselgården, er vores konsulent, ved de træningsgange, hvor Lis ikke kan være der. Derfor var han nu med for at binde projektet ordentligt sammen, så alle ved hvad de andre siger og gør.

IMG_1962 IMG_1966

I Soiya blev vi som altid godt modtaget. Lis var ikke superimponeret over haven. Der var plantet for tæt nogle steder, andre steder var en del ikke kommet op og noget hang så meget med næbbet, at det måtte lægges om. Det er vidst ikke ualmindeligt, og handler mest om, at nogen skal beslutte det, så det bliver gjort.

Alt i alt så ville det bare være så godt med den her arbejdsleder/træner, som ville kunne gå i dybden med den daglige pasning af haven…

Desværre ringede Chris og sagde, at der ikke kom nogen mulige arbejdsledere. Øv! Vi gik straks i gang med at overveje, hvordan vi kunne overtale Prabina til at være vores arbejdsleder. Hun har ikke tid nu, men mente hun kunne komme ned om nogle måneder, men Chris mente, hun har for travlt…suk

IMG_1971 IMG_1973 IMG_1984

Et væld af søde kartofler
Da Soiya kvindernes formand Sabitri besøgte os i Danmark i maj/juni fik hun og Menuka nogle søde kartoffelplanter med hjem. Dem havde havde de plantet, og de var blevet til at kæmpe bed! Hold da op, der var vel fem planter til at starte med og nu et helt hav!

IMG_1992 IMG_1995

Vores høns har det fint. De første døde af sygdom, så det er rigtig svært at overbevise Soiya-kvinderne om, at de ikke skal have penicillin hele tiden…De lægger ikke æg endnu, men det skulle være lige på vippen. Lidt irriterende, da det var meningen, vi skulle købe høns, der lagde æg. Det er to af de unge piger, som har babyer, der får lidt penge for at passe dem, hmm og lønnen skulle betales med de der æg…hmmm.

Herunder: En stolt mormor. Sabitri med sin datter Aratis første barn. Desværre holder den lille mus hele familien vågen om natten, så de var lidt trætte. Lige nu bor familien far, mor, tre store drenge+datter og svigersøn i to rum, så det er ret trangt.
Heldigvis kunne de unge mødre også klare at lave frokost til os. Så hver morgen stillede vi med grøntsager, og så fik vi skøn mad til frokost. Dejligt og nødvendigt, da der ikke lige ligger spisesteder rundt om Soiya.

IMG_2001

En af de ting vi besluttede var naturligvis at lægge net over vores nye små grøntsager på samme måde som de gør hos Ashapuri. Lis havde haft noget med fra Danmark tidligere, så det startede vi med.
IMG_2004 IMG_2005 IMG_2007

Nettet skal helt ned i siderne, så der ikke kan komme noget ind. Det smarte ved fiberdug er i øvrigt, at man kan vande igennem det.IMG_2011

Vanding med vandkander tager meget lang tid, så mange gange får læringscentrets grøntsager ikke vand nok. Når der vandes med den store slange, får de til gengæld for meget. Derfor har vi besluttet at få et drypvandings, og sprinkleranlæg, der kan vande hensigtsmæssigt. Da vi jo er et demonstrationssted, synes vi, det er en god ide også for at vise det frem for andre. I Kathmandu så vi flere steder komplicerede vandingssystemer til kommerciel vanding.

Heldigvis kendte Menuka en god blikkenslager, der lød som om han havde helt styr på sagen. Åh hvor har vi snakket meget om det vand, Lis, Menuka, Sabitri og jeg! Men derfor var det også rimelig let at beslutte nu. En sidste hurdle er at vores boring skal være dybere. Det skal ordnes inden tørtiden kommer for godt i gang. Derudover ville det være herligt med en solcelle til at sørge for jævn strøm.


IMG_2018

IMG_2027

Vi havde også formel velkomst og møde. Her brugte vi en del tid på at forklare projektet igen. Det er sin sag at forklare 20 kvinder, som ikke har gået i skole, hvad budgetlinier er for noget. Jeg forsøgte at illustrere med kasser: Hver kasse er et emne, og der ligger et beløb i kassen, der kun må bruges til det emne.

Vi lavede også en hurtig evaluering. Asha kom ind på noget ret essentielt: “Der er så meget forskellig landbrugstræning for bønder, hvordan skal vi kunne lære dem noget?

Det er jo superrelevant at spørge om. Det var også en god anledning til igen at slå to ting fast:
1. Vi skal ikke holde kurser for bønder, men for fattige uden egen jord.
2. Der er muligvis kurser, men når det gælder økologi, så ved de allerede mere end alle andre her i distriktet!

Ellers var der mest kommentarer ala: Jeg får ondt i maven af at grave…hmm tja…

IMG_2057

En mulig arbejdsleder!
Hurra hurra! Der kom alligevel en kandidat til jobbet som daglig træner og arbejdsleder. Durga Bahadur Rokha, som viste sig at være en superkompetent fyr, som Lis og Deepak hurtigt fik et rigtig godt indtryk af. Han besluttede på stedet at blive den tid vi var der, så vi kunne se hinanden an.IMG_2065

 

Resten af besøget er beskrevet i de senere blogindlæg og handler mest om madskoler og vores skønne gæster fra Danmark.

Derfor vil jeg lige runde af på monitoreringen med et par billeder fra Soiya efter vi rejste hjem.
Mr. Durga blev ansat som arbejdsleder og daglig træner. Vi er ret sikre på, at han er topkvalificeret. Om han kan styre vores ret krasbørstige damer, det bliver den store udfordring.
Efter vi rejste er hele læringscentret blevet tilplantet og der er lagt (mygge!) net over. Det var, hvad man kunne få lokalt, og det er jo selvfølgelig det bedste, hvis man kan få tingene der. Godt der er længe til næste regntid, vi vil jo nødigt være skyld i en bølge af malaria-tilfælde, fordi vi har opkøbt alt, hvad der var af myggenet 🙂

Durga og den nye overdækning

Det nye vandingssystembestår af sådan nogle himstragimser her. Det virker indtil videre fantastisk.
det nye vandingssystem















Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s