Besøg fra Nepal

Mange af indlæggene her på bloggen begynder med noget der ligner “besøg i Nepal.” Så var det noget helt særligt at have besøg den anden vej, nemlig af Sabitri og Menuka, hhv. forkvinde og manager i Soiya Women’s organization, som jo arbejder tæt sammen med Skoleliv i Nepal.

1“Hvor er her grønt!” sagde Menuka forbavset på turen fra Kastrup til Valby. Hun havde forventet, at alting var beton i den “udviklede” del af verden. Dejligt at kunne vise et storsmilende Danmark på sit allergrønneste i slut-maj.

gensyn på KiselgårdenDet første Sabitri og Menuka gjorde var at tage til Kiselgården. Her blev de modtaget med åbne arme af Lis, som sammen med en sluttet flok skolerødder havde planlagt “damernes” besøg.
generalforsamling på KiselgårdenPå Kiselgården deltog Menuka og Sabitri i Skolelivs generalforsamling. Beretningen blev en munter størrelse, fordi alt skulle oversættes først til engelsk og så til nepali. Vi forsøgte os med direkte oversættelse fra dansk til nepali, da vi var så heldige at der var en nepaleser med til mødet som kunne dansk, men hun kendte ikke historien så godt, og så blev Menuka og Sabitri jo lige nød til at forklare hende, hvordan det hang sammen, så hver oversættelse blev fulgt op af ivrige uddybninger. Men vi kom igennem og undertegnede lover at poste referatet asap.

Efter den traditionelle generalforsamling var der rundvisning på Kiselgården v. Eigil Rasmussen. Det krævede ikke de store oversættelser!

Byvandring i København
byvandring i København

Dagen efter var Sabitri og Menuka på byvandring i København. Her havde vi Kala med. Kala er også nepaleser, men bor i Danmark og arbejder som au pair. Tanken var, at hun kunne fortælle de to gæster lidt om Danmark set fra en nepalesisk kvindes side og gøre det på nepalesisk. Det var en dejlig dag med masser af billeder og spørgsmål om Danmark.
amaliehaven

Tour de Skolehave starter

Nu er skolehaver jo noget, vi gør rigtig meget i Nepal, så vi havde lavet en rundtur til forskellige af slagsen her i Danmark, hvor konceptet jo også er ret udbredt. Først var vi i Københavns Skolehaver, som er over 100 år gammel og ligger ude på Bispebjerg bakke.

Besøg i Københavns SkolehaverCamilla Friedrichsen, som er leder af skolehaverne, viste os rundt og forklarede, hvordan haven hver dag er vært for rigtig mange børn helt ned i børnehavealderen. Skoleklasser kan få tildelt en have, som enten deles op efter grupper, eller så hvert barn får sit personlige stykke. Herefter kommer klassen en gang om ugen over nogle måneder, og hver gang har besøget et nyt tema (kompost, såning, mad på bål osv), børnene kunne også få et stykke jord, som de kan passe sammen med deres forældre.
Skønne skolehaverDet var rigtig godt at se, hvordan børn helt ned i de helt små klasser kan passe en have, når de får hjælp. Det var god inspiration for vores haver!

Singleliv, skilsmisser og en lækker lejlighed

Birgitte

Samme dag besøgte Menuka og Sabitri Birgitte Sørensen, hvis lille forening betaler for skolemaden på Shree Laxmi School. Udover almindelig hygge og gensynsglæde, så var Birgittes lækre Østerbrolejlighed jo en anderledes måde at bo på end Kiselgården, eller undertegnedes ramponerede villa i Valby. Det gav også anledning til en lang snak om singleliv, skilsmisser, og hvad der til fører og hører. Et område hvor Nepal og Danmark jo er ret forskellige…

På beboelsesfronten var Menuka og Sabitri også så heldige at besøge Mille fra Skolelivs bestyrelse, der bor i kollektiv. Her var de med til den daglige fællesspisning. Udover et spændende indblik i denne boform, så var det også en rigtig god anledning til at giveSkavankenborgerne, der trofast har støttet Skolelivs arbejde hver måned siden projekt skolemads begyndelse, syn for sagen.

Rabarbargården

Rabarbergården

Vi var også en tur helt oppe i den nordligste del af Sjælland, for at se en af de skolehaver som er en del af projektet “Haver til Maver,”Rabarbergården var et skønt sted, hvor børnene blandt andet lavede mad på herlige udekøkkener og fik undervisning i blandt andet natur- og teknik. Det er også vores store drøm at bringe undervisningen ud i Skolehaven i Nepal, så det var meget inspirerende at se hvad Thomas Elletoft og Louise Køster havde sat i gang på Rabarbergården.
Louise Køster fortæller om undervisningen

3 damer i Føtex for første gang

FøtexEfter Rabarbergården skulle vores el-bil lades op. Imens gik vi i Føtex. Det viste sig, at Lis aldrig havde været der! Så jeg var i Føtex med tre debutanter! Vi fik blandt andet købt nogle gode knive til skolekøkkenerne, håber de går glat gennem tolden 🙂

Æsler til SøbogaardOm aftenen var vi til middag hos Camilla fra Skolelivs bestyrelse. Camilla har lavet skabeloner til de æsler, som damerne i Nepal har syet til Søbogaard. Der var to modeller, og den ene kunne vi simpelthen ikke få til at fungere, så det skulle Sabitri og Camilla lige have kikket på.
Igen en ny type bolig og livsstil. Camilla bor i et skønt lillebitte rækkehus sammen med sin store datter. Og juhu, vi fik vidst hul på æselproblemet!

2hNæste dag gik turen til Kiselgården

Imellemtiden havde Musahar fået en ordre på to frugtposer, så Sabitri fik muligheden for at poste et af de produkter, hun selv har syet og undertegnede for at tage billede af det 🙂

vanding på Kiselgården
På Kiselgården skulle vi diskutere projektet, det kunne vi sagtens have brugt en hel uge på. Men vi kom da videre og fik også set gårdens fantastiske tomat-drivhus, og diskuteret hvordan vi kan få et bedre vandringsystem i Nepal.

Økologiske grøntsager til husbehov

Lotte Hansens skønne drivhusOm aftenen besøgte vi en af Kiselgårdens naboer, som også er medlem af foreningen. Lotte Hansen har tidligere haft økologisk landbrug, i dag har hun “blot” et fantastisk hobby-landbrug. Sabitri kendte Lotte i forvejen fra Søbogaards forsøgsgård Gamcha udenfor Kathmandu, så for en gang skyld, var det hende, som var foran på bekendtskaber.

en anden vandingsteknikMenuka og Sabitri var meget optaget af  Lottes vandingsystem: En spand med gummirør ned til planterne.

Efter at have overnattet hos Lotte, var der mere møde på Kiselgården, denne gang med utrolig lang snak om, hvordan vi skal holde vagt om vores høns, hvornår vi skal have høns og hvilke høns Soiya skal have. Vi har haft en omgang høns, men de fik sygdom, fordi de hver aften blev fragtet til Soiya for at sove (og ikke blive stjålet), vi har nu fået en bedre ide – uha laang snak!

besøg hos MarianneEfter den lange snak, var det tid til at Menuka og Sabitri var lidt på egen hånd. Så jeg satte dem i toget mod Vig, hvor de blev hentet af Marianne Hansen, ven med Lotte og Lis og medlem af foreningen. Her blev der blandt andet tid til at fiske og beundrer Roskilde fjord, der er jo ikke lige så meget vand i Nepal, så det var en stor oplevelse.

Musaharbesøg

Musahar besøg hos Karen BaggeVi besøgte også Karen Bagge, designeren bag Musahar. Et herligt gensyn og dejligt at Sabitri og Menuka kunne få lejlighed til at se Karens børn, som de har hørt om gennem årene.

Skolelivs første praktikantOm aftnen havde vi besøg af Anja, der var Skolelivs første praktikant. Anja har en helt særlig evne til at få folk til at grine. Her bytter hun hår med Sabitri – ja hvorfor ikke? Anja taler desuden rigtig godt nepali, hvilket gjorde aftenen både lang og hyggelig.

På Djursland

 

Besøg hos Sara på DjurslandDet med at se på vand, blev der heldigvis mere tid til. I deres anden uge i Danmark, var Sabitri og Menuka på besøg hos Sara Cox fra Skolelivs bestyrelse. Sara og hendes to børn bor i Hornslet på Djursland lige ved havet. Allerede den første aften viste Sabitri, at hun var fantastisk til at fange krabber. Mens de andre sad med krabbestænger og madding, vadede hun simpelthen ind i tangen og tog krabberne 🙂 I Soiya er den slags jo mad!
badning på DjurslandDet med vandet gik helt amok – he he – det blev de ikke mindre forkølede af!

Århus skolehaverOgså i Århusområdet skulle der kikkes på skolehaver og udendørs madlavning.

en madskoleSara havde også fundet en skole, som serverer skolemad. Skæring skole nord for Århus er blevet kåret til Danmarks bedste madskole. Den dag Sabitri, Sara og Menuka var på besøg, var der dog ikke så meget grønt i selve menuen. Dog, som det anes på billedet, var der gratis agurkestykker til alle børn.

en kirkegårdHvor kommer man hen, når man dør i Danmark?

Det spørgsmål blev der også tid til at besvare. Må indrømme at jeg ikke ved, hvad man gør i Nepal!
Beder landsbrugsskoleDet lille Skoleliv-team besøgte også Beder landbrugsskole, hvor de blev vist rundt i et spændende vertikalt drivhus. Vi har selv forsøgt os i Nepal med vertikal dyrkning uden det store held, men dette drivhus inspirerede Menuka meget. Beder Landbrugsskole vil gerne snakke om et samarbejde, så måske kan vi hjælpe hinanden videre i det vertikale?

Menuka og Sabitri besøgte også Saras datter Zöes klasse, som fik sig et uforglemmeligt foredrag om Nepal. Menuka har arbejdet mange år som lærer og nød at fortælle OG at tage en masse billeder af sig selv og ungerne. Øv de er ikke med her.

Djursland var fedt, og Menuka og Sabitri ligefrem lyste af energi og nye indtryk, da de steg af 888 i Valby tre dage senere.

ka, kha, gha?

2kInden vi gik i gang med den endelige evaluering af forløbet, skulle vi lige kikke lidt på de læsetræningsbøger, som Mission Øst bruger. Det viste sig, at Sabitri og undertegnede var cirka lige dårlige til det nepalesiske alfabet 🙂

evalueringSå var der kun evaluering tilbage. Det, som havde gjort mest indtryk på Menuka,var, at mænd og kvinder hjælper hinanden i det hjemlige “og at I er så frie. I Nepal er der altid nogen, der vil bestemme over en.” Sabitri fremhævede, at hun synes, det var fantastisk, at staten behandler rige og fattige ens, og at den tager sig af sine borgere , så”en enlig mor kan have et godt liv med sine børn.”

Nå ja, udover en hyggelig evaluering, så blev Menuka tilbudt et job på den restaurant hvor vi spiste. Det er hendes særlige evne til at netværke, som igen viste sig ganske praktisk (hun fik arrangeret, at en bekendt kom til jobsamtale i stedet – han har ledt efter job i et år!).

nepalesiske pasSå var det tid til at sige farvel! Der blev fældet en enkelt tåre og særligt Sabitri ville gerne være blevet LÆNGE endnu. Det var et virkelig vellykket besøg, og jeg er overbevist om, at det kommer til at gavne os utrolig meget fremover, at Menuka og Sabitri nu ved mere om Danmark og os danskere, og at flere af foreningens støtter, nu har mødt dem personligt.

Offentliggjort af skolemadtilnepal

Skolemad til Nepal er en lille frivillig forening, som støtter fattige børns uddannelse i det sydlige Nepal. Vores kerneaktivitet er gratis skolefrokost, men vi har også danske praktikanter, vi rejser penge til solceller på skolerne, til videreuddannelse af lærerne og forhåbentlig i fremtiden til at forbedre undervisningen med computere På foreningens vegne Anne Mette Nordfalk Forkvinde

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: