Musaharernes historie

“Jeg er altid glad og hvis jeg skulle blive i dårligt humør, så tager jeg bare ud spiser med nogle fattige kvinder i de fattigste landsbyer, så bliver jeg glad igen”. I dag besøgte jeg Musaharerne i Soiyas “bedstefar”. Manden der med sin organisation har anbragt dem i deres lille hyggelige vejgrøft.

Efter en hæsblæsende tur først til Sapnas hus til møde med Yubaraj, der skal undervise Singahaskolens lærere fra på torsdag og en kort afstikker til farvelreception med Sten (min tidligere chef)s kone Annette, der er på vej til Danmark, kom jeg til organisationen Watch (women and children acting together) for at holde møde med deres executive director doctor Kaji Shresta. Musaharerne har fortalt om Watch mange gange, så jeg havde kontaktet ham for at høre, hele historien om landsbyens tilbliven og for at koordinere arbejdet i landsbyen.

Det blev et par meget interessante timer! Kaji tog imod i et superrodet kontor i shorts og t-shirt og et stort smil. Han fortalte mig at de faktisk i 1992 reddede 36 musahar familier fra en newar-godsejer, som de slavede for. Watch måtte ikke engang tale med dem i starten, men besøgte dem om natten. Det tog tre år at få dem fri og herfra flyttede de så til sandbanken, hvor fra Watch så fik staten til at afgive to stykker jord forskellige steder i området, hvoraf landsbyen Soiya er det ene.

Watch har prøvet en del indkomstgenererende aktiviteter i området og musaharerne er klart blandt dem der klarer sig dårligst. Nu vil de give dem bedre vand, fordi de synes det virker som om sygdom er en af grundene til at Musahar-folkene ikke rigtig er til at få igang med noget.

Dr. Kaji mente i øvrigt ikke, at Musaharerne er dalit…hm..det mener DFID nu, men som han sagde, “tharuerne lader dem komme ind i deres hus, brahminerne gør selvfølgelig ikke” og sammenholdt med det faktum at Musaharerne laver kurve på samme måde som tharuerne, så er de nok en slags mere accepterede dalitter, som har adopteret lokale traditioner. Men samtidig klarer de sig socialt dårligere end de fleste andre dalitkaster (lige som tharuerne). Kaji mente i øvrigt helt sikkert, at Musaharerne stadig spiser rotter 😉

Han fortalte også, at Soiyas kvinder er med i en større federation af fattige kvinder og at hvis de skal have syundervisning, så kan det foregå i det hus som federationen har. Her kan de også låne penge. Watch vil gerne gøre dem mindre afhængige “vi har arbejdet med dem i mange år og de er desværre ret afhængige” sagde han. Nænnede ikke at sige det til ham, men helt ærligt så er det mest de fysiske ting (landsbyen selv og de fine toiletter udenfor), som viser at Watch har været der. Hm det overbeviser mig endnu engang om, at de her damer skal have et job og at deres unger skal have en uddannelse. Alt det der med at låne penge og være entrepreneur, det er de simpelthen ikke i stand til, hvilket der jo nok er mange andre end dem, som heller ikke ville være i stand til, hånden på hjertet kære læsere, hvor mange af jer ville kunne blive kyllingefarmere eller torskerefiskere og tjene penge på det?

Vi talte også en del om korruption og snyd: “faktisk var vi med til at få den lokale high schools inspektør til at begå selvmord. Han havde begået underslæb for så mange penge at han ikke kunne betale, da han blev opdaget og så hoppede han ud fra Narayanghar broen. Han var faktisk en slags ven”, fortalte mr. Kaji med benene hyggeligt trukket op under sig i kontorstolen, “Blev du ikke dybt skuffet så over at han havde snydt?” spurgte jeg og tænkte på de historier om snyd jeg lige har hørt om fra diverse danskere, som alle er blevet ret skuffede og chokerede…”nej! Alle er nogle snydere hvis de kan”, lød svaret hvorefter dr. Kaji gav sig til at opregne alle de former for snyd som en nepalesisk embedsmand skal kunne for at klare sig: I får dem her:

Chakarli: At være en tjenende ånd (og dermed gøre chefen glad)
Chukli: At sladre om andre (og dermed gøre chefen glad)
Chaplusi: At fedte (for chefen)
Jahl: At kaste net ud (for at opnå noget fra andre)
Jehl: Uærlighed
kapat: Undersleb.

Superliste….er vidst ikke helt ved siden af….

Jeg fik briefet dr. Kaji om frokostprojektet og lærerundervisningen og han virkede rigtig interesseret. Nu skal vi mødes nede i området på torsdag, på deres lokalkontor. Uha en ny fare er dukket op i mit nye sociale liv: Møder med vigtige personer tager tid fra samarbejdet med de fattigste…og når man nu har 8 powerdage i Nepal så er det sgu svært at nå det hele.

Nå, har drukket gin og tonic med Sapna og Rabi og har oplevet nok til en hel uge i dag, så nu må jeg vidst i seng. I må vente med et billede af dr. Kaji og hans kontor til i morgen jeg har glemt mit usb kabel (ish! bliver det aldrig bedre med mig??)

Pheri Betaula!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s