Lego, computere og en syg inverter

Inden jeg fortæller lidt fra mit seneste besøg på de to madskoler i det sydlige Nepal, vil jeg lige bruge et par linier på et opfordre alle til at købe et skolemadsbevis. Det er den perfekte julegave til ham eller hende der har alt og en dejlig fornemmelse midt i al julemaden, at også andre har fået mere at spise på grund af ens egen indsats 🙂

Skriv til skolemadnepal@gmail.com hvis du vil have et bevis.

(Beviset giver samtidig et års medlemsskab af foreningen Skoleliv i Nepal og giver os mulighed for at søge penge til vores store øko-have projekt, som vi ønsker os i 2012)

Det er også muligt at give en måneds skolemad til et barn via android market

Men nu til skolerne:
Listen over emner var lang og tiden knap, da jeg en morgen i november indfandt mig på Shree Laxmi primary school, en af de to skoler, hvor Skoleliv i Nepal med penge fra foreningen Nepals Børn sørger for mad. Headmaster Bishaka og en flok smilende lærere bød mig velkommen.

Jo de synes det går godt forklarer de, da vi har sat os tilrette i kontorets plastikstole. De har lige haft 3 danske praktikanter på besøg, dog bare i tre dage, men det synes de var sjovt! Flere af dem tak, er den klare besked.

Klistermærker
Birgitte fra Nepals Børn, satte sidst vi var her spontant et klistermærke-projekt i gang. Lærerne klagede over at ungerne laver for få lektier og så blev de og Birgitte enige om et system, hvor der bliver uddelt flotte klistermærker, hver gang man har lavet lektier 10 gange. ”De laver mange flere lektier nu”, smilede lærerene, som dog måtte rapportere at klistermærkerne ikke bliver i bøgerne men klistres på småbrødre og andet spas.

Det synes jeg ikke gør så meget, bare klistermærket har givet noget positiv opmærksomhed omkring lektierne. Sidst vi var her, forsøgte vi at spørge børnenes forældre, hvordan de synes det gik, men det var ret umuligt: Der var ret blank skærm hvad det der skole angik – meget betegnende….ikke helt let at skulle navigere i 90% analfabet-forældre uden interesse for eller forståelse for skolegang.

Lærertræning
Allerede i sommer blev skolen bedt om at koordinere lærertræning betalt af foreningen Nepals Børn. Det har de stadig ikke fået op at stå, men de arbejder på sagen er meldingen. De har kik på en periode i december, hvor der skal afholdes eksamen, her synes de, at træningen ville passe godt ind, for så går eleverne tidligt hjem. Der er jo ikke andre lærere, der kan tage over under et kursus, så det lyder som en god plan.

Lego for første gang

Efter mødet uddelte vi dublo-klodser doneret af Lego Charity. De ca. 30 børn i skolens børnehaveafdeling har intet legetøj overhovedet, så jeg har glædet mig meget til at lege lego-julemand.

Så er der Duplo!

Vi fordelte klodserne jævnt og gik i gang med at vise, hvordan man gør. Børnene, som er fra 3 til 5 år, var ikke dumme, de fandt hurtigt ud af, hvordan man gør og snart havde vi masser af fine dublo-kreationer. Et par unger bemægtigede sig en bil eller et fly og fandt et roligt hjørne de ku lege i. Det herlige uopslidelige legetøj er helt klart også et hit her. Dejlligt, da det har fyldt det meste af min kuffert.

På vej ud kikkede vi på køkkenhaven. Sidst vi var her, var den meget vissen og vi havde en god snak med skolebestyrelsen om, at den da var ret ked af det og skulle ha hjælp. Det har den fået! Der er nu grønt og fint i haven om end der er lidt rigeligt ukrudt: Det er fordi vi har haft ferie, forklarer en af lærerne, der er kommet fra noget der svarer til juleferie for 3-4 dage siden.

haven - anlagt mellem to af skolens bygninger

Skolen vil rigtig gerne anlægge mere have, men problemet er, at dens kæmpe store compound ikke er hegnet ind og man derfor er bange for at afgrøderne vil blive stjålet. Vi arbejder på sagen, det ville være fedt, hvis der kunne dyrkes mere her. Der er rigeligt plads til at hver klasse får en skolehave – det ville være så fint, ikke bare for at give et supplement til frokosten, men for at lære mere om effektive dyrkningsformer.

Inden vi fortsætter, er vi en tur hos Sabitra i køkkenet. Det fine ildsted med røgkanal står ubrugt og ved siden af er et af de traditionelle: tre mursten og brænde i midten, og her snurrer en gryde med æg lystigt. ”Der kommer røg ind, når man bruger den anden” forklarer Sabitra, det lyder jo mystisk, men er også lidt ironisk….hun er nok bare bedre til at bruge det almindelige type ildsted, for det er det de fleste har.

Ved synet af æggene får jeg en ide: Vi vil jo gerne registrere fremmødet på en enkel og ikke-tidskrævende måde og faktisk tæller Sabitra børnene hver fredag før hun koger æg! Jeg spørger om hun ikke kan indkøbe et kladdehæfte og skrive ned hver fredag, hvor mange æg/børn der er? Jo det vil hun gerne og så er det en aftale.

Shree Shanti Priya
Fra Shree Laxmi School tager vi til Shree Shanti Priya, der er den første madskole. Her bliver der også uddelt Dublo og igen er der masser af glade unger i gang. Bagefter holder vi møde. Her synes man de studerende fra Danmark skal bruge bøgerne mere og ikke bare køre deres eget program. Men ellers er de også her glade for at have studerende på besøg og vil gerne have flere.

Det viser sig at der er kommet nogle nye rapporter, hvor det hele tiden skal noteres, hvor langt man som lærer er kommet. Det er jo fint tænkt, men problemet er, at der på Shanti Priya og sikkert mange andre steder tænkes i kvantitet og ikke i kvalitet. At nu pensum vil sige at skrive det korrekte antal sider af. Nemt for læreren og ubrugeligt for eleverne.

møde på Shree Shanti Priya school

Et lyspunkt er, at skolen har fået en ny ung engelsklærer, der faktisk kan lidt engelsk! Hun virker rigtig sød, så vi glæder os til, der næste gang kommer danske studerende, som kan snakke med hende og gøre hendes engelsk bedre.

One Laptop Pr Child
En af de ting, som skolen brændende har ønsket sig i lang tid, er computere. De er nu indenfor rækkevidde, da Roskildefonden har givet penge til et antal computere. Hvis vi bruger One Laptop Pr Childs små fine bærbare, kan vi få ca. 15 for de penge, fonden har doneret. Så mangler vi bare støtte til undervisning af lærerne. OLPCs filosofi er, at computerne skal bruges i alle fag og derfor skal alle lærerne lære at bruge dem. Vi snakker om, at OLPCs erfaringer viser, at det afhænger af lærerne om computere er en succes (det siger næsten sig selv….) og skolebestyrelsesformanden og lærerne lover højt og helligt at de nok skal holde gøre deres bedste.

Samme dag får jeg mail fra IT-firmaet Lund&Bendsen, som arbejder med IT-undervisning i Danmark. De skriver, at de gerne vil donere nogle penge til Skoleliv i Nepal og gerne til computerprojektet! Hvor er det heldigt – hurra! Så mangler vi bare lige 5 computere mere for at have et lille klassesæt – computerne koster 200 dollars stykket….

Vi glæder os til at følge computerprojektet her på bloggen!

Flere kartofler
Raju viser os stolt køkkenhaven, den er altid fin! Denne gang er der plantet snorlige rækker med kartofler. Haven var en del af skolens første lærertræning og Raju har holdt den fantastisk siden da. Tænk hvis de havde lavet kartofler i vertikale vækstkasser så ville der blive mange kartofler. Jeg krydser fingre for, at jeg finder en god underviser, som kan hjælpe med det projekt.

Luna og Raju i haven

Jeg går over og viser Luna køkkenet, det er mødrene fra Soiya der har bygget det for 3 år siden. Da vi har stået der lidt kommer lærerene og siger vi ikke skal gå over i venstre side, der har de set en kæmpe slange!! Vi er meget hurtigt ude igen efter den besked!

Raju når også at bede om lønforhøjelse, jeg smiler og lover at se på det. Der er ikke tid til at forklare at der ikke er flere penge i kassen og at der absolut også mangler til mad. Men derudover synes jeg Raju gør et fantastisk stykke arbejde for ikke særlig mange penge, så det er ikke fordi jeg ikke under ham en bedre løn, men kan jo ikke trylle!

En syg inverter

Det viser sig, at solcellemaskineriet, som skolen fik sidste år er i stykker. Raju, der er kok og køkkenhavealf, har talt med firmaet, men de har været ude og reparere anlægget i april og synes nu at det må være nok. Det lyder som om garantien ikke var udløbet, da de ringede sidste gang, så jeg griber telefonen og ringer til firmaet og ber om en forklaring. Da det er inverteren, der ikke virker, enes vi om, at jeg skal tage den med til Kathmandu og så kikker de på den.

I skrivende stund har det vist sig at problemet ikke var den sindsygt tunge inverter (grrrrh) men batteriet. Havde en anelse svært ved ikke at lade min irritation gå ud over Ram Sapkota, det superhjælpsomme menneske, der har formidlet kontakten til solcellefirmaet og nu er så venlig at hjælpe med at få problemet løst og som er den der fortæller mig om det egentlige problem. Jeg kan ikke dy mig: ”altså havde jeg her i Danmark ringet og sagt at mit solcelle-apparat ikke virkede, så ville de nok lige bruge 5 min på at finde ud af, hvad det var for en del den var gal med over TELEFONEN”, sprutter jeg men hidser mig så ned til et mere nepalesisk niveau ”ja det er ikke fordi jeg vil anklage firmaet for noget, men de er nød til at forstå, at de har med folk fra landet at gøre”…Ram svarer bare pænt og høfligt på det hele, han har et rejsebureau, så han er sikkert vant til dem der er værre end undertegnedeJ

Problemet fortæller meget om udvikling og bistand synes jeg: Det kan godt være at det nærmest er umuligt at få solcelleanlæg til at gå i stykker, men det skal nok lykkedes i en landsby i Nepal og det kan også godt være, at det er gået fantastiske med at sætte anlægget op, men når der så er problemer, så går kommunikationen mellem de lokale og dem som har implementeret hvad det nu er der skal implementeres pludselig ikke så godt mere.

Det er derfor opfølgning og opfølgning og mere opfølgning, samt pålidelige behjertede sjæle på rette sted er så helt usandsynlig vigtigt, hvis noget skal lykkes her, i hvert fald som jeg ser det…. Det får mig også til at føle mig meget heldig, at skolemadsprojektet faktisk aldrig har lidt af de store problemer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s