Virker solcellerne? Hallo?

På det seneste har forbindelsen til Shanti Priya været ret elendig. Ikke på grund af ond vilje, men fordi Menuka, som koordinerer skoleprojekterne har haft telefonproblemer.
Da vores samarbejdspartnere OLE Nepal,  samtidig havde meget brug for at rykke på computerprojektet, har det været rimelig træls.
Nu går det så endelig lidt bedre og i dag havde Menuka og jeg endelig klar lyd og afbrudt samtale i 30 min.
Der har været meget snak frem og tilbage om, hvorvidt vores solceller-anlæg nu faktisk virker og om det kan køre server +  laptops, når vi går i gang med computerprojektet. Sidste melding er, at systemet kører, mange mange tak til Ram Sapkota fra Mountain Deligth for hans store store hjælp med at få fixet de problemer der var opstået med systemet! Og OLE nepal har med vanlig professionalisme meldt ud, at vores solcelle-kapacitet er i orden!
Så nu tager de snart ud og installerer serveren og chekker at alt er i orden forud for kurset for lærerne, der om alt går vel forløber i april.
Et andet kursus som vi har haft meget hovedpine over var kurset for Shree Laxmis lærere…Det ser også ud til at være næsten på plads nu…

Til Bardiya ved egen kraft
En ting man som dansker aldrig rigtig bliver vant til omkring Nepal er dag til dag planlægningsstilen. For ca. 1 mdr. siden ringede Menuka og sagde “vi vil gerne til Bardiya på studietur, må vi det?” Det er sådan at de er blevet trænet af samme undervisningstræner som med penge fra Operation Dagsværk har arbejdet i et stort skoleprojekt længere ude i det vestlige Nepal i distriktet Bardiya – og nu ville de så gerne til Bardiya – i morgen! Uden at have aftalt noget med nogen!
Først troede jeg de ville be om penge, men det ville de ikke! De ville bare spørge om de måtte bruge de penge, de for nyligt har fået for at have studerende fra et dansk seminarium på turen! Det lød jo i mine ører dejligt, at de ville bruge penge på at blive inspireret, vel at mærke ikke ved at drage mod Kathmandu, som det ellers er skik og brug i Nepal, men ved at tage længere ud på landet end de selv bor. Så jeg sagde “supergod ide” og droppede den lange formaningstale om, at de måske sku ha planlagt det i god tid. Det viste sig da også, at det ikke var noget problem, at de sådan kom dumpende. Skolerne i Bardiya synes det var dejligt at få gæster og Menuka sagde de havde en rigtig spændende tur.

Det ville være rart med en refresher training oveni, men lige nu er det penge til skolemad, der er vigtigt. Skolen har ca. 20% flere fremmødte, madpriserne stiger og det gør budgetterne desværre ikke…Så jeg vil slutte denne lange smørre af, med et link til vores hjemmeside, hvor man kan donere penge til skolemad eller give et fast beløb hver måned, hvis man føler mere for den form for donation.
Kodeordene er at vi arbejder gratis og at bare en 1 kr pr. dag kan give et barn en god portion sund skolemad!
http://www.skoleliv-i-nepal.dk/stoet.html

Billeder fra turen til Bardiya følger 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s