Frugtposer til danske børn og mad til nepalesiske børn
Skoleliv i Nepal har i samarbejde med designer Susan Liebe skabt en lille fin økologisk frugtpose til danske skole- og børnehavebørn. Overskuddet fra salget går til skolemad. Foreningens arbejde er 100 % frivilligt. Posen koster 50 kr og kan købes her:
http://www.skoleliv-i-nepal.dk/stoet.html
Lidt om projektet: Shanti Priya primary school i det sydlige Nepal underviser områdets fattigste børn og derfor støtter foreningen Skoleliv i Nepal hver måned skolen med penge til skolemad, der er masser af frugtbar jord i det sydlige Nepal, men den tilhører de rige, der ofte ser den som en del af deres egen magtbase og ikke som en mulighed for at skabe flere fødevareressourcer.
Inde i posen ligger denne lille folder, der forklarer om projektet og som er illustreret af designer Line Søndergaard Pawelczyk:
Skolemaden bliver lavet af skolens pedel, der er eneste lønnede ansatte. Regnskab og kontakt til foreningen i Danmark varetages af skolens bestyrelse og stab i fællesskab. Vi har samarbejdet i 3 år og der er masser af tillid og plads til diskussion i projektet. Som da skolebestyrelsen i august kom og fortalte, at de har lånt penge afsat til nye batterier til vores solcelleanlæg til gitre og døre på skolens nye bygning, der blandt andet skal huse de computere, vi har indkøbt via OLPC-nepal. Det var selvfølgelig ikke meningen, men på den anden side, bedre at sige det lige ud: ”vi var nød til at kunne lukke computerne forsvarligt inde” end at skjule noget, som det ellers er så almindeligt i Nepal.
Frugtposerne, der er ubleget bomuld med fine håndbroderier, er syet af børnenes mødre og søstre på systuen i Soiya, og støtter på den måde børnene to gange.
Samtidig er de et billede på, at sund mad og frugt er nødvendigt alle steder: Også danske børn har brug for at putte noget i deres frugtpose for at få en fornuftig skolegang!
Vertikale haver
Et nyt projekt i foreningen er vertikale haver både på skolen og hjemme hos familierne. Det er ikke svært at forklare småbønder uden jord, at det er smart at dyrke i højden. At man kan dyrke uden brug af – dyre – kemikalier, er også noget der bliver positivt modtaget.
Med inspiration fra grønne græsrødder og økologer som Signe Wenneberg, Lis Brandt Rasmussen (Kieselgaarden) og Poul Bjerregaard (Søbogaard) er vi så småt i gang med projektet. Vi er ikke eksperter og det siger vi lige ud til skolens pedellen, læreren og forældrene, i stedet lægger vi vægt på at vi gerne vil afprøve en masse nye spændende vertikale teknikker, der kan øge fødevaresikkerheden.
I juli i år gik vi i gang med de første bambus-stativer, der skal støtte plastiktønder fyldt med jord i ca. 2 meters højde. Ind imellem skal der plantes bønner. ”Altså når vi arbejder for andre, så planter vi først en masse frø sammen og så ser vi hvad der bliver til noget og planter ud”, siger Asha, der er en af de kvikkere blandt skolens mødre. Herligt! Så ved vi, at de kan lave små spirer og der var ingen problemer med at forklare, at de små fyre så bagefter skal stikkes ind i huller i tønden J
Menuka og Raju, pedellen, har lovet at fotografere, så vi glæder os til at følge med herfra!
