I marts 2014 var Lis fra Kiselgården og jeg (Anne Mette) i Nepal. Turen stod i de økologiske høns’ tegn og blev desuden et studie i nepalesisk bureaukrati. Her vil vi spare jer for det sidste og invitere jer med på en rejse gennem skønne haver, kvinder, mænd, unger og høns!
Lis holdt kursus for nogle af de kvinder, som skal oplæres til at undervise andre kvinder i økologiske metoder.
Desværre var Lis så uheldig at brække armen, så hun måtte rejse hjem efter blot en uges kursus på Gamcha.
Vi andre drog mod Soiya, denne gang med telte venligst udlånt af Rabi Thapa. “Vi andre,” var Marie, der er dansk studerende på research rejse i Nepal og Gopal, som skal undervise kvinderne i økologisk hønsehold.
Vi gennemgik haven og gik så i gang med hønsehuset.
Ideen er, at hønsene har tre løbegårde, hvor de går en måned ad gangen, mens man dyrker (økologisk) foder i de øvrige.
Der var skolefridag, så nogle af de unge drenge fra landsbyen var også med til at bygge.
Mens der blev bygget. Var Menuka, Sabitri, Asha og jeg henne og besøge den skole, vi har kik på som ny skolemadsskole.
Vi fik et virkelig godt indtryk af skolen og dens ledelse, så vi blev enige med Soiya Kvinderne om at sige ja til to års samarbejde.
Her er så en flok af skolens unger, rigtig mange får aldrig frokost, og de som gør får lokale chips, nudler eller hvidt brød. Ungerne her står netop der, hvor vi skal lave skolehave.
Sabitri Musahar (forkvinde) og Menuka Neupane (daglig leder af Soiya Women) samt Dinananth Aryal og skolens bestyrelsesformand skrev under på kontrakten for det fremtidige samarbejde.
Dette rum skal vi bruge som køkken. Det skal nok blive godt. En spand vand og en klat hvid maling, så bliver det helt fantastisk!
På Shanti Priya school havde de det rigtig svært med, at det nu er Soiya Women, de skal være partnere med. Men det lykkedes at lave en aftale, som alle kunne godkende, og der blev lavet en fin ceremoni med masser af rød farve. Her undertegnede sammen med skoleleder Tara Panday bagved og bestyrelsesformand Durga Tiwari (ved siden af i vest).
En af de ting vi fik med fra vores første CISU projekt var, at vi burde inddrage mændene i Soiya noget mere.
Så vi holdt et informationsmøde for dem allesammen. Det var et rigtig godt møde som alle, både mænd og kvinder virkede meget tilfredse med. Vi blev enige om at holde et hver gang vi er på besøg fra Danmark.
Forkvinderne var i hvertfald glade! Sabitri Musahar og Anne Mette Nordfalk efter mødet.
Sabitri er i parentes bemærket en rigtig god forkvinde, som virkelig har flyttet sig i den tid projektet har varet.
Vi regner med, at hun og Menuka Neupane vil være til stede ved Skolelivs generalforsamling på Kiselgården i slutningen af maj
Selvom der var meget meget travlt, så blev der tid til en hyggestund med småpigerne fra Soiya. “Min mor er løbet hjemmefra,” sagde lille Swodiksha på bare 5 år. Her tegner hun sammen med Manisha. Vi vil gerne etablere lektiecafe i den gamle systue, for børnene mangler et sted at lave lektier, samt hjælp til lektierne.
En gruppe, som vi lige nu har lidt svært ved at aktivere, er mødre med helt små børn. Nirmala (her med sin ældste søn) er en af dem. Dengang kvinderne syede, var det lettere at have babyer med, i haven duer det ikke rigtigt.
Vi var selvfølgelig også på Shree Laxmi school, som vi støtter med hjælp fra foreningen “Nepals skolebørn.” Haven er blevet udvidet meget, og der er plantet en masse nyt. Blandt andet virkelig mange løg. Skolen er nemlig blevet bedt om at plante noget, de kan bruge i madlavningen. Jo da, men egentlig skulle de måske tænke lidt bredere…det bliver der plads til, i deres nye drivhus, som Soiya kvinderne har bygget.
Bagefter var vi henne og købe nogle store metalkasser til Laxmi schools køkken. Soiyakvinderne fandt også en del andre ting, som de manglede. Virkelig rart at se dem tage intiativ, især fordi det jo ikke var til fordel for dem selv.
I læringscentrets drivhus bliver der stadig solgt stiklinger, nu i små stiklings-plasktikposer. Det skulle egentlig være avispapir, da vi har indkøbt en såkaldt “pottemager,” og alle har fået et kursus i at lave potter, men der skal mere til end blot anvisninger, før nye tiltag bliver implementeret, det gælder vidst verden over!
Udover hønsehuset skulle Gopal også følge op på resten af haven. En af de ting som stadig trænger til et løft er lugning, så det fik vi også gang i.
Så pænt var der i hvidkålen efter den var luget!
Øko-kålen smagte også fantastisk. Det gjorde fiskene fra læringscentrets fiskedam også. Som en del af det nye projekt skal vi lære at opdrætte fisk. De her er ploppet i uden de store forudsætninger, fordi vandet nu alligevel var der 🙂
Så er hønsehuset næsten færdigt!
Tak til dem, der nåede helt herned i bunden. Håber I nød turen:)
